Vil have Olsen-banden kontroltårn til Gedser

Foto: TV ØST

Det nedrivningstruede tog-kontroltårn fra København, der er kendt fra filmen Olsen-banden på sporet – er måske på vej til Gedser.

Det har skabt ramaskrig, at DSBs gamle kontroltårn fra København er indstillet til at blive revet ned.

Kontroltårnet er nemlig kendt fra den folkekære film ”Olsen-banden på sporet”, og mange ønsker af samme grund at bevare det gamle tårn.

Ifølge B.T. har Bevaringsforeningen Gedser Remise vist interesse for at få tårnet flyttet dertil, og sammen med Jernbanemuseet i Odense og Nordisk Film Studier i Valby er de nu i spil til at huse det gamle kontroltårn i fremtiden.

Olsen Banden Fanklub DK vil snart starte en indsamling, for at betale flytningen af det gamle jernbanetårn til en ny placering.

Fanklubben har fået et år til at finde en varig løsning og placering et andet sted til tårnet, hvis det skal undgå nedrivning.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App