Vielsesring savner ejer: Hvem er gift med Gunnar?

For en til to måneder siden fandt Cecilie Petersen en vielsesring på Slagelse Station. Nu efterlyser hun ejeren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

OBS: Ringens ejer er fundet. Læs mere her: Fandt vielsesring på station: Nu kommer den hjem

En vielsesring med indgraveringen 'Gunnar 7-4-59' savner sin ejer.

Cecilie Petersen har henvendt sig til TV ØST og skriver, at hun for en til to måneder siden fandt ringen på Slagelse Station. Hun bor selv i Nordsjælland og har derfor ikke haft mulighed for at indlevere den til politiet i Slagelse, men prøver nu via facebook at finde frem til ejeren.

Hun ønsker ikke at komme med yderligere beskrivelser af ringen lige nu af frygt for, at folk, der ikke er dens retmæssige ejer, vil henvende sig og påstå, at det er deres.

Hvis du ejer ringen eller kender ejeren, kan Cecilie Petersen kontaktes på jegersiller@hotmail.com eller her.


Nyhedsoverblik