Vidner i drabssag: Edins bror var målet

00:33

To vidner, der havde tilknytning til den nu nedlagte rockergruppering Westside Nation, fortæller tirsdag i Retten i Næstved, at han mener, at det skud, der dræbte 22-årige Edin Fakic i Næstved, var tiltænkt hans storebror.

Det skud, der 9. december 2013 dræbte 22-årige Edin Fakic på Morsøvej i Næstved, var tiltænkt hans storebror. Det mener i hvert fald to vidner, der tirsdag er blevet afhørt ved Retten i Næstved.

Her er en 21-årig mand med tilknytning til Bandidos tiltalt for drabet, som han nægter at have begået. Den dræbtes bror havde tilknytning til rockergrupperingen Westside Nation, der var en udbrydergruppe af Bandidosmedlemmer, som var utilfredse med forholdene i Bandidos. De var omkring 30, fortalte det ene vidne, der selv er tidligere prospect i Bandidos og også var med i Westside Nation og kendte begge Fakic-brødrene.

'Man går vel ikke efter en uskyldig'

Mens storebroren havde tilknytning til Westside Nation, havde hans lillebror Edin Fakic ifølge vidnet overhovedet ingen tilknytning til rockergruppen, lød det fra vidnet, som direkte adspurgt svarede, at han mener, at skudattentatet 9. december 2013 var rettet mod Edin Fakic' storebror. Det samme mener det andet vidne, der også var med i Westside Nation.

- Altså hvem dræber en uskyldig? Ja, det er min opfattelse. Jeg skal ikke kunne sige... Man går vel efter et bandemedlem. Ikke en uskyldig. Så svaret må vel være ja, lød det fra ham i retten, hvor han fortalte, at han kendte Edin Fakic godt, og at han var en lovlydig borger, der knap nok turde køre uden sikkerhedssele.

Sagen bliver ført for et nævningeting, og tiltalte risikerer fængsel i op til livstid. Der er afsat i alt seks retsdage i alt til sagen, hvori der ventes dom 9. december.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App