Usædvanlig mange indbrud i vores region

Der har været usædvanlig mange indbrud i vores region i weekenden. 92 har indtil videre meldt om uønskede gæster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

92 indbrud.

Sådan lyder status indtil videre efter en tilsyneladende meget travl weekend for indbrudstyvene.

Mens der var 34 indbrud i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, så var der hele 58 i den del af Midt- og Vestsjællands Politi , som TV ØST rapporterer fra.

Det viser en gennemgang af politiets døgnrapporter, som TV ØST har foretaget. Flest indbrud er der i Jyderup, hvor der (sandsynligvis fredag aften) var hele 15 indbrud – især omkring Skovhaven, Skovbrynet og Ellebjergvej – samt i Elmegården.

Også 17 kolonihavehuse i foreningen Fægangs-kolonien udsat for indbrud. Her var der dog ifølge politiet ikke mange værdier at finde.

Årstiden tiltrækker tyve

Tallet er usædvanligt højt, lyder det fra Martin Bjerregaard, der er kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det er er mange indbrud, og det er flere, end der plejer at være i weekenden. Rent statistisk ved vi, at der kommer flere indbrud på den her tid af året, når vi er gået over til vintertid. Det giver flere mørke timer og er med til at tiltrække tyvene, siger han.

Han opfordrer folk til at tænke over, hvad de selv kan gøre for at gøre livet surt for tyvene. Blandt andet råder han folk til at tænde lys forskellige steder i huset, så det ser ud, som om der er nogen hjemme. Det gælder så også om at have en timer på, så det slukker igen af og til. Man kan også sørge for at have radionen tændt eller alliere sig med en nabo og få vedkommende til at parkere sin bil i indkørslen.

Du kan høre flere råd her fra Johnny Winther, der er sikkerhedskoordinator i Midt- og Vestsjællands Politi.


Nyhedsoverblik