I lidt mere end en time var Skælskørvej ved Boeslunde spærret mandag aften. Omkring klokken 19.15 kørte 2 biler sammen, og vejen blev spærret i begge retninger.
Den ene bilist klagede over nakkesmerter og blev derfor klippet fri, og begge parter blev kørt på skadestuen efterfølgende.
Ifølge vagtchefen skulle de dog ikke være kommet alvorligt til skade.