Tyve måtte droppe designermøbler

Et par tyveknægte måtte natten til mandag opgive at stjæle designermøbler fra et lager i Ringsted efter ellers at have slæbt dem ud til et stakit.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De havde slæbt dem ud og stillet dem ved et stakit, men et par gerningsmænd måtte lade de tre designermøbler stå, som de ellers havde i sinde at stjæle natten til mandag.

Lidt efter midnat brød de ind i et lager på Nørregade i Ringsted. De fjernede en Arne Jacobsen sofa og to stole fra Hay, som blev slæbt ud til et to meter højt stakit med jernpigge. Her gætter politiet på, at møblerne skulle have været transporteret over, men tyvene opgav af uvisse årsager deres foretagende og lod møblerne stå.

Møblerne har en samlet værdi af omkring 48.000 kroner.


Nyhedsoverblik