3-årig angrebet af rotte

En kun 3-årig dreng blev for nylig angrebet af en rotte mens han sov. Hans mor er frustreret over kommunen og boligselskabets behandling af sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunen er flere gange blevet advaret om problemer med rotter i boligområdet Nøddehegnet i Næstved.

Men for nylig gik en af gnaverne så til angreb på Signe Langkjærs kun 3-årige søn.

Den bed ham i fingeren, så sengen var fyldt med blod

- Jeg vågnede ved, at han græd. Han tog sig til fingeren. Først troede jeg, at han selv havde bidt i den, fordi han sutter på sin tommelfinger, når han sover. Men da jeg tændte lyset var alting smurt ind i blod. Og det kunne han simpelthen ikke selv have lavet, siger Signe Langkjær.

Og den vurdering bakkes op af både læge og embedslæge.

- Lægen siger, at det sagtens kan være et rottebid. Især omstændighederne taget i betragtning, med de rotter vi har herude, siger Signe Langkjær.

Kritik af håndtering af rotteproblemet
Nu står hun og flere beboere frem med kritik af kommunen og boligselskabets behandling af sagen

- Jeg ved der er nogen, der allerede kontaktede Næstved Kommune til jul. Jeg ringede selv til dem i starten af året. Nu er der næsten gået et halvt år, og så ender det med at min søn bliver angrebet. Det er altså frustrerende, siger Signe Langkjær.

Signe Langkjær er ikke den eneste med rotteproblemet

- Lige derinde hvor jeg bor, stod der en rotte inde i gangen en dag, siger Ayoe Adrup

Hele deres ejendom er fyldt med rotter. Flere af beboerne har forsøgt at lukke hullerne i køkkenet.

-       Jeg har selv måtte lukke hullet med en plasticflaske. De vil jo ikke lave hullerne, selvom jeg har sagt at rotterne kommer ud der, siger Signe Langkjær.

Erkender problem
Domea der administrerer bygningerne erkender, at de har været for dårlige til at bekæmpe rotteproblemet.

Nu tilbyder de fra tirsdag genhusning til beboerne. 


Nyhedsoverblik