Trafiktal på Femern-forbindelsen er dobbelttjekket

Foto: TV ØST

Rådgivningsvirksomheden COWI har gennemført en uafhængig kvalitetssikring af trafikprognosen, der ligger til grund for de finansielle beregninger af Femern Bælt-projektet.

Transport – og Bygningsministeriet har dobbelttjekket trafikprognosen for den kommende Femern-forbindelse. De har i den forbindelse indhentet hjælp fra rådgivningsvirksomheden COWI, som har lavet en ekstern kvalitetssikring af prognosen for den fremtidige trafik på milliardprojektet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Transport – og Bygningsministeriet fokuserer kvalitetssikringen på vejtrafikken, som skal udgøre de kommende indtægter efter forbindelsen er åben.

COWI konkluderer blandt andet, at trafikprognosen giver et realistisk bud på vejtrafikken og at forudsætningerne i prognosen er rimelige. COWI har fundet, at trafikprognosen er grundig og giver et realistisk bud på, hvor meget trafik der kommer i tunnelen. Det er en vigtig konklusion, og så kan vi fra politisk side koncentrere os om resten af projektet, siger Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V).

Hvornår byggeriet af den kommende Femern-forbindelse begynder, er der fortsat usikkerhed om. Åbningen af forbindelsen er nemlig blevet udskudt flere gange og formentlig først i 2027, kommer der hul igennem til forbindelse. 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App