I forbindelse med udstykningen af et nyt industriområde mellem Nyråd og Stensved i Vordingborg kommune - kendt som afkørsel 41 udstykningen - er der opstået en flaskehals ved vejarbejdet hver morgen og aften.
Det fortæller vores seer Bjarne Fehstedt - ØSTHOLDET - fra Stensved.
"Der skal etableres en ny stor rundkørsel, der skal kunne håndtere fremtidige lastvognstog, og det giver lange køer morgen og aften. Arbejdet med rundkørslen har foreløbigt stået på i 2 måneder, og nu ser det ud til at rundkørslen er halvt færdig. Det kræver så ikke den helt store matematik at regne ud hvornår projektet er helt færdigt," fortæller Bjarne Fehstedt.