To personer omkommet: Fundet i bil omspændt af flammer

Politiet undersøger lørdag morgen en mystisk bilbrand ved køreteknisk anlæg ved Sorø. To personer er efterfølgende fundet i bilen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet undersøger tidligt lørdag morgen to personers død i Sorø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

De to blev fundet i en brændende bil på Køreteknisk Anlæg på Kalundborgvej.

- Da vi ankom til stedet, så var bilen omspændt af flammer – og vi fandt efterfølgende to personer døde i bilen, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til TV ØST.

Øjenvidne fortæller lørdag morgen, hvordan politiets teknikere stadig arbejder på stedet. De omkomne er angiveligt endnu ikke kørt væk fra stedet. 

Meldingen om branden kom klokken 04.07 lørdag morgen, og politiet kan endnu ikke sige noget om de to omkomne.

- Vi er ved at undersøge, om de to personer er døde ved et uheld, eller om der ligger et kriminelt forhold bag. Og det skal vi bruge lidt mere tid på at fastslå, siger vagtchefen.


Nyhedsoverblik