Sygeplejersken fra Nykøbing F. fængsles yderligere fire uger

Sygeplejersken, der er sigtet for tre drab og et drabsforsøg, har i dag fået forlænget sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger. Hun sidder lige nu fængslet i arresten i Køge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 31-årige sygeplejerske, der er sigtet for at have dræbt flere patienter på sygehuset i Nykøbing Falster, skal blive i fængslet i yderligere fire uger. Det fastslår en dommer ved Retten i Nykøbing Falster tirsdag eftermiddag.

Under retsmødet kom det frem, at politiet efterhånden kan se en ende på den omfattende efterforskning i sagen. Om blot en måned eller to ventes politiet at have indsamlet alt det materiale, som en eventuel straffesag mod kvinden skal bygge på, sagde anklager Christina Tassing.

Kollega havde set hende med kanyle

Sagen mod den 31-årige sygeplejerske begyndte at rulle, efter at en kollega mente at have set den mistænkte stå bøjet over en patient og fifle med en kanyle.

Kollegaen har forklaret til politiet, at sygeplejersken efterfølgende forsøgte at skjule to sprøjter under barmen. Kvinden, som fik præparaterne ind i blodbanen, var ved at dø, men hun blev genoplivet.

I alt fire drab

Dagen efter blev sygeplejersken anholdt og sigtet for et drabsforsøg og tre drab, der alle skal være sket på den samme lange vagt fra 28. februar til 1. marts i år.

Efterfølgende har anklagemyndigheden føjet endnu et drab til sigtelsen, og det påpeges, at fremgangsmåden i alle tilfælde ligner hinanden.

Kvinden nægter sig skyldig og har kæret afgørelsen om fortsat fængsling til Østre Landsret. Sygeplejersken, der er sigtet for tre drab og et drabsforsøg, har i dag fået forlænget sin varetægtsfængsling med yderligere fire uger. Hun sidder lige nu fængslet. i arresten i Køge.

 


Nyhedsoverblik