Svindler på spil i Næstved

Køb billige fladskærme og bærbare computere. Sådan forsøger en mand at svindle sig til penge på Syd- og Vestsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I mandags klokken 10.30 kom en kunde ind i Bagels to go i Næstved for at tale med ejeren Pernille Kofoed. Den omkring 50-årige mand ville gerne høre, hvorvidt det var muligt at holde sin søns fødselsdags i butikken.

- Vi stod og talte i lang tid, og han virkede som en helt normal familiefar. Jeg havde aldrig forestillet mig, at han var ude på at snyde mig, siger Pernille Kofoed.

Køb et fladskærmsfjernsyn

Efter at have talt i noget tid foreslog manden, at Pernille Kofoed kunne købe et nyt fladskærmsfjernsyn af ham. Han kendte nemlig en forsikringsmand, som solgte dem billigt.

- Jeg kan jo godt se nu, at det var meget naivt af mig at give ham penge. Men jeg blev simpelthen grådig, siger Pernille Kofoed.

Kendt af politiet

Manden fortalte, at han hed Lars Madsen, men både navn og fladskærmsfjernsyn er opdigtet. Det fortæller Jørgen Christensen, som er kriminalkommissær ved Lokalpolitiet i Næstved.

- Svindelnummeret minder meget om tidligere svindelnumre, hvor det er præcis samme teknik, der bliver foretaget. Vi har en formodning om, hvem gerningsmanden er, men nu skal det undersøges nærmere, siger Jørgen Christensen til TV ØST.   


Nyhedsoverblik