En nu organisering af brand-beredskabet i de enkelte kommuner er på vej.
Med virkning fra 1. januar 2016 skal der nemlig kun være 4 forskellige beredskabsmyndigheder tilbage i vores region.
Det oplyser netavisen Beredskabsinfo.
Her er de nye beredskaber
Ifølge en politisk beslutning, så skal beredskabet i Region Sjælland fremover organiseres i fire nye, samlede beredskabner:
- Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Slagelse
- Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge og Stevns
- Næstved, Faxe, Vordingborg og Ringsted
- Guldborgsund og Lolland
Kun beredskabet i Guldborgsund og Lolland Kommuner ser ud til at fortsætte uændret i forhold til i dag i 2016, skriver avisen.
Ifølge Beredskabsinfo kan der være penge at hente ved at oprette fælles vagtcentraler, og det er nu noget, som kommunerne vil undersøge nærmere.