Nyheder fra din hverdag

Stevns Klint i fornemt selskab

Foto: TV ØST

Stevns Klint er blandt favoritterne som dansk kandidat til FNs verdensarvslise. Og Danmark intensiverer nu indsatsen for at få et naturområde optaget på listen over Verdens fornemmeste naturområder. Det fortæller dagbladet Politiken i dag.

Den danske kulturarvsstyrelse har forhåbninger til, at tre naturområder kan blive optaget på den fornemme liste. Det er Vadehavet, molerklinterne ved Limfjorden og altså Stevns Klint. Og umiddelbart ser det ud til, at Stevns Klint har den bedste chance, vurderer Politiken.

- Det ser godt ud for Stevns Klint, bekræfter Charlotte Valerius, sektionsleder i Kulturarvsstyrelsen i avisen.

Det er FN-organisationen Unesco, der vurderer hvilke naturområder, der kan blive optaget på listen. Og den har ikke travlt. Tidligst i 2013 bliver de danske kandidater vurderet.

 

Tip os Har du et godt tip?