Stenaldermands våben fundet ved stranden

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 4

Arkæologer har fundet en stenaldermands op mod 7.000 år gamle våben og værktøj af træ ved udgravninger forud for byggeriet af Femern-forbindelsen.

En paddelåre, pil, bue og en flettet måtte til et fiskegærde er blevet fundet ved de arkæologiske udgravninger forud for Femern Bælt byggeriet øst for Rødbyhavn.

Det oplyser Museum Lolland-Falster i en pressemeddelelse.

Der er tale om genstande af træ og fletværk, der ifølge museet er fantastisk velbevarede. Eksempelvis er der på pilen fundet rester af tjære, der har været brugt til at sætte styrefjer fast med.

Fundene er ifølge museet mellem 5.000 og 7.000 år gamle, og stammer fra bondestenalderen. Alt tyder på, at de er havnet i området under fiskeri.

Lå under vand

Fundene er gjort i et område, der i stenalderen var en del af en beskyttet lagune. Og netop havet og en række gentagne oversvømmelser af området har været med til at bevare fundene.

Ifølge arkæolog ved Museum Lolland-Falster, Lars Ewald Jensen, så har der været tale om en vanskelig udgravning på stedet på grund af den megen vand i jorden. Fundene har dog retfærdiggjort besværet siger han.

- Fundene giver en helt unik mulighed for at få et indblik i stenaldermenneskets hverdag og få kendskab til de forskellige aktiviteter, der er foregået i området, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App