Stemmeret mindes

Valget er udskrevet, og alle tager det for givet at Danmarks knap 3 millioner kvinder også sætter et kryds, men det er kun 100 år siden, at de fik lov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvert år tredje pinsedag samles en lille flok kvinder i den lille by Nørre Ørslev på Falster, for at mindes de fik stemmeret og for at opfylde et løfte.

Da kvinderne fik stemmeret ved grundlovsændringen 5. juni 1915, blev det fejret mange steder, også i Nørre Ørslev, hvor den lokale afdeling af Dansk kvindesamfund plantede et egetræ som markering. Det gjorde man over 30 steder i landet, men i Nørre Ørslev var der en betingelse fra den landmand, som skænkede jordstykket: Stedet skulle passes.

Lige siden er kvinder fra området mødt op en gang om året for at luge, rive og hakke - senest i aftes.

- Det er hyggeligt at mødes, men det er også vigtigt at mindes. I dag tager vi det for givet, at vi må stemme, men sådan har det ikke altid været, og det er heller ikke sådan alle steder i verden den dag i dag. Så det er værd at markere, siger Kristen Hobolt Høegh-Andersen, der i årevis har været med.

Ud over at passe stedet hvor egen står, har traditionen udviklet sig til at kvinderne fortsætter rundt på de lokale kirkegårde for at sætte blomster på de gravsteder, hvor kvinderne der i sin tid kæmpede for stemmeretten og plantede egetræet ligger. Derefter afsluttes aftenen med kaffe, kage og sange fra højskolesangbogen.


Nyhedsoverblik