Stars får ny leder

Det bliver den 29-årige Andreas Linsdell, der fra nytår afløser som leder på det regionale spillested STARS i Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det regionale spillested STARS i Vordingborg får ny leder. Det bliver den 29-årige Andreas Linsdell, der fra nytår afløser spillestedets nuværende leder Jakob Brixvold.

Jakob Brixvold, der var med til at starte STARS, får stillingen som sekretariatschef for foreningen Spillesteder.dk.

Andreas Linsdell er uddannet bachelor i music management fra det rytmiske musikkonservatorium i København. Han har tidligere været frivillig medhjælp på Stars, inden han i 2001-2004 blev fast ansat til varetagelse af forskellige funktioner inden for administration og afvikling af arrangementer. I en periode var han vikar for Jakob Brixvold under dennes orlov.


Nyhedsoverblik