Stærkt comeback af FC Vestsjælland i remis

FC Vestsjælland kom på pointtavlen lørdag aften hjemme på Harboe Arena mod Vejle i 1. Division.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det så stort ud for nedrykkerne fra Superligaen FC Vestsjælland med bare et kvarter tilbage af lørdagens opgør mod Vejle i 1. Division i fodbold. Hjemmeholdet var på dette fremskredne tidspunkt af matchen nede med 0-2 på mål af gæsternes Anders Kaagh og Martin Svensson.

Men i slutfasen kastede FC Vestsjælland hæmningerne og kastede alt frem. Anders Due fik reduceret på straffespark efter 75 minutter. I den hektiske slutfase udlignede Jean-Claude Bozga med bare otte minutter igen - og dermed så det ud til at hjemmeholdet skulle lægge det sidste afgørende tryk på for at få sat sejrsmålet ind.

Men bare tre minutter senere fik FCV's Anders Østli sit andet gule kort i kampen og dermed sluttede hjemmeholdet med 10 mand.

I en dramatisk slutfase gik begge mandskaber efter alle tre point - men det blev ved uafgjort 2-2.


Nyhedsoverblik