Stadig i tvivl - Det stemmer vi om

Mange er stadig torsdag i tvivl om, hvad de vil stemme til afstemningen om ændringen af retsforbeholdet. Professor Bent Greve svarer her på spørgsmål.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Valget er i gang, og vælgerne strømmer lige nu til stemmestederne for at afgive deres stemme til valget om ændringen af EU-retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor Folketinget fremover kan træffe beslutning i sagerne.

Mange er dog fortsat i tvivl om, hvad de vil stemme. Vi har bedt professor Bent Greve fra Roskilde Universitet svare på en række centrale spørgsmål om sagen.

 

Hvad betyder det, når vi afgiver suverænitet til Folketinget med en tilvalgsordning?

- Det betyder, at indenfor de områder hvor der er afgivet suverænitet ved afstemningen da kan et flertal i folketinget beslutte i fremtiden at tilslutte sig nye aftaler og områder.

 

Hvilke områder er de væsentligste, når vi i et tilfælde af et ja tiltræder de 22 retsakter?

- Det er aftaler om politisamarbejde, strafferet, børn og familie samt handel over grænserne. Derudover en ny Europol-forordning.

 

Lovgivningen må være ret forskellig i de enkelte medlemslande. Hvordan kan det så blive nemmere at samarbejde på retsområde, hvis det bliver et ja?

- Fordi det på mange områder er sådan at virksomheder handler på tværs af grænser, ligesom forbruger handler, og derfor er logikken for at det indre marked kan fungere, at der er nogle fælles regler og netop de mange forskellige regler kan gøre det vanskeligt at samarbejde. Det betyder også, at det principielt skulle blive nemmer at behandle eksempelvis sager om forældremyndighed og børnebidrag på tværs af lande, samtidig med, at de enkelte lande kan opretholde deres regler – så kun for sager på tværs af lande.

 

Hvad vil det betyde for Danmarks samarbejde med EU, hvis vi stemmer nej?

- Det er et hypotetisk spørgsmål, som det er svært at give et entydigt svar på og hvor det på den ene side kan argumenteres vanskeliggør vores deltagelse, men på den anden side, at EU som helhed vil have en interesse i fortsat samarbejde på alle de områder hvor Danmark allerede i dag er fuldt med.

 

Vil det være muligt at lave en parallelaftale inden for Europol, hvis det bliver et nej, så politiet har de samme muligheder som i dag?

- Det er svært at svare på for det vil afhænge af politiske forhandlinger. Så det kan blive både et ja og et nej.

 

I tilfælde af et ja. Hvis et flertal i Folketinget først siger ja til en EU-ratsakt, kan man så senere lave det om?

Vi kan ikke senere sige at så står vi udenfor og retsakten kan dermed alene ændres ud fra de principper der er for ændringer af de enkelte retsakter.

 


Nyhedsoverblik