Spritbilist kørte frontalt ind i bil

En 27-årig kvinde bankede mandag formiddag frontalt ind i en anden bilist i Nakskov. Det viste sig efterfølgende, at hun var påvirket af spiritus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kunne være gået meget mere galt, end det gjorde, da to biler mandag formiddag stødte sammen på Hoskiervej i Nakskov.

Ved 11-tiden kørte en 27-årig kvinde frontalt ind i en modkørende bil ført af en 71-årig mand, hvorefter bilerne ramte en tredje bil, som stod parkeret i vejkanten.

Der skete betydelig materiel skade på bilerne, og da betjentene ankom til uheldsstedet, blev de straks klar over, at den 27-årige kvinde var temmelig spirituspåvirket. En alkometertest viste da også et resultat et betydeligt stykke over det tilladte, så den 27-årige blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Ingen af de involverede personer kom til skade ved ulykken.


Nyhedsoverblik