Sportsarena i Næstved er næsten klar til aftenens åbning

I Næstved har de travlt med at få den nye sportsarena klar til den officielle åbning i aften. Her til morgen ankom gulvet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag aften slår den nye sportsarena i Næstved for første gang dørene op. Men allerede tirsdag morgen er der heftig aktivitet. Gulvet til hallen ankom nemlig først her til morgen, så de har haft travlt med at få klikket gulvet på plads, inden den store premiereaften.

- Vi skal nok nå det, men der er lidt startproblemer. Der er ikke nogen, der har prøvet det før, fortæller Henrik Holm, der er frivillig fra den lokale svømmehal og har i dag valgt at hjælpe for at gøre hallen klar.

For et trænet hold, vil det typisk tage omkring to - tre timer at lægge gulvet, men efter de første to timer var de knap halvvejs i Næstved.

Gulvet og resten af hallen får i aften sin store ilddåb, når der er topopgør i Basketligaen. Her tager Team Fog Næstved imod de danske mestre fra Horsens.

Arenaen bliver den største på Sjælland uden for København med 2.500 siddepladser og 600 ståpladser.   Størstedelen af de i alt 3100 pladser er allerede solgt forud for åbningsdagen.

Specialister i basket

At det netop er basket, der skal spilles på åbningsdagen er næppe tilfældigt. Hallen får et helt specielt gulv, der kan lægges på, når der skal spilles basket, og der kommer en kube over banen med info til publikum og scoringstavle.

- Vi har for længst sprængt rammerne i den nuværende Næstved Hal - både hvad angår forholdene for tilskuere og sponsorer, fortæller Andreas Larsen, der er direktør for Team FOG Næstved. Derfor glæder vi os helt fantastisk til at flytte kampene ind i den nye Arena. Det bliver Danmarks fedeste basketball arena, og betyder, at vi kan fortsætte med at udvikle vores sports- og underholdningsprodukt. Sådan fortæller Andreas Larsen i en pressemeddelelse.  


Nyhedsoverblik