En 3-årig dreng kom tirsdag aften til skade, da han blev ramt af en spritbilist i Føllenslev.
Kvinden kom kørende på Havnevej i østlig retning, da drengen, som er fra København, pludselig løb inden foran hendes bil.
Drengen slap med en mindre skramme på armen, imens politiet anholdt den 53-årige for spirituskørsel, fordi en alkometertest afslørede, at hun var påvirket.
Kvinden blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve, men kan se frem til at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.