Sover du nok - og godt nok?

Det er ikke ligegyldigt, hvordan du sover, hvis du ønsker at tabe dig. Ifølge instruktør Birgitte Nymann er mangel på søvn lig med øget lyst til søde sager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vidste du, at de timer, du skærer væk af din daglige søvn, er de vigtigste for at få overskud, være kreativ og opnå stor livsglæde og livskvalitet? Og at se fjernsyn ikke er afslapning? Sådan lyder hovedbudskaberne om søvn fra Lev Livet-instruktør Birgitte Nymann.

En mangelvare
Ifølge Birgitte Nymann er søvn i høj grad en mangelvare i mange menneskers liv i dag. Og kroppen kan ikke fungere optimalt, hvis ikke den får afslapning og ro i tilstrækkelige mængder.
 
- Vi har brug for åndehuller i dagligdagen, hvor vi laver noget helt andet, end det vi plejer. Og for de fleste af os betyder det, at vi skal have ro fra arbejdet og de praktiske gøremål i kortere og længere perioder af gangene, uddyber Birgitte Nymann.

Sov nok
Træthed kan ifølge Birgitte Nymann skyldes forskellige ting, men det, man selv kan starte med at gøre, er at sørge for at sove nok. Det er meningen at ca. 1/3 af livet skal bruges på at sove – simpelthen for at de resterende timer, hvor man er vågen kan blive så lærerige, energifyldte og livsbekræftende som muligt.

- Jo mindre søvn du får, jo mindre energi vil der være til at være vågen – uanset hvor mange kopper kaffe og cola du drikker. Jo mindre energi, jo mindre kan du overkomme. I sidste ende går det ud over den energi du har til at nyde dit liv, lyder det fra Lev Livet-instruktøren.

Meld dig gratis ind i Klub Lev Livet her og få Birgitte Nymanns gode råd om, hvordan du får bedre nætter og skubber vægttabet i den rigtige retning. 


Nyhedsoverblik