En 28-årig kvinde beskylder sin stedfar for sexmisbrug, skriver Ekstra Bladet.
Den 51-årige er tiltalt for mindst 15 overgreb, som angiveligt skulle være foregået i familiens hjem i Maribo, mens pigen var mellem 13 og 17 år. Foruden samlejer har manden, ifølge politiet, krævet oralsex mellem syv og ni gange.
Specialanklager Emil Folker, der fører sagen for anklagemyndigheden, fortæller til avisen, at politiet først fik kendskab til sagen, da den 28-årige kvinde besluttede sig for at anmelde sagen.
- Der gælder ikke en forældelsesfrist i sager om sexmisbrug af børn. Det skyldes, at man er opmærksom på, at der kan gå lang tid, før en forurettet er i stand tila t tale om, hvad der er sket, siger han til Ekstra Bladet.
Stedfaren vil blive fremstillet torsdag og fredag ved Retten i Nykøbing Falster, men nægter sig skyldig.