Sendte ulovlige mails fra kommunekontor

Odsherred Kommune kritiseres for grove overtrædelser af datalovgivningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Samlet set kritisabelt. Det er dommen over Odsherred Kommune, når den udtales fra Datatilsynet og omhandler en sag, hvor en af kommunens tidligere ansatte fik kommunens mistænksomhed at føle.
 
Det skriver dagbladet Nordvestnyt tirsdag.
 
Den tidligere medarbejder blev bortvist fra en kommunestilling, hvilket blev forligt.
 
Efterfølgende sendte kommunens HR-afdeling ukrypterede mails til den ansattes hjemkommune og dennes A-kasse, hvor de gav udtryk for en mistanke om socialt bedrageri.
 
Men da kommunen ikke kunne bevise nødvendigheden af denne henvendelse, og da de sendte personfølsomme oplysninger i usikre mails, får de kritik.
 
Til dagbladet Nordvestnyt siger specialkonsulent Jesper Vang, fra Datatilsynet, at kritikken er i den tungere ende.
 
Kommunens HR-chef Kirsten Markvardsen, siger til avisen, at medarbejderne efterfølgende er blevet instrueret i reglerne for videregivelse af personfølsomme oplysninger, men hun kan ikke afvise, at der også ved andre lejligheder er blevet sendt personfølsomme oplysninger i ulovlige og usikre mails.


Nyhedsoverblik