S: Dybt ulykkeligt at så mange mister dagpengene

Socialdemokraterne vil ikke garantere nye dagpengetiltag. Det er også et spørgsmål om økonomi, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er dybt ulykkeligt, at 16.200 ledige har mistet retten til dagpenge i årets første fire måneder. Det siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører.

- Det er jo dybt ulykkeligt, at så mange falder ud. Det er også derfor, at vi hele tiden holder øje med udviklingen og justerer tallene. Og det er også derfor, at vi gør alt det, vi gør, fastslår Leif Lahn Jensen.

Lover ingen hjælp

Han vil dog ikke love ny hjælp til de udfaldne dagpengemodtagere, når regeringens akutpakker og andre midlertidige ordninger udløber 1. juli.

- Jeg kan overhovedet ikke garantere noget som helst. Nu afventer vi det her møde mellem Enhedslisten og regeringen, hvor vi skal evaluere tiltagene, og så må vi se, siger Leif Lahn Jensen.

En ny opgørelse fra a-kasserne og AK-Samvirke, at 3400 ledige mistede retten til dagpenge i april. Samlet har 16.200 opbrugt deres dagpenge i årets første fire måneder.

Mangler penge

Fagbevægelsen, Enhedslisten og kritiske røster i regeringspartiernes bagland kræver handling, men foreløbigt vil regeringen og Socialdemokraterne kun love, at de mødes med Enhedslisten inden sommerferien for at evaluere dagpengeindsatsen.

- Spørgsmålet er, hvad vi har brug for, men spørgsmålet er selvfølgelig også, hvad vi har råd til. Alt det, vi har gjort, har jo kostet rigtig mange penge. Og vi kan jo ikke bare bruge løs af penge, når vi ikke har nogen. Men nu må vi jo se, hvad der har virket af det her, og så må vi følge nøje med og lave de indsatser, vi har råd til og mulighed for, siger Leif Lahn Jensen.


Nyhedsoverblik