Rynkevangskolen i Kalundborg ligger øverst på rød PCB-liste over 30 kommunale bygninger med høj PCB-risiko, skriver Sjællandske.
Det høj PCB-tal både chokerer og overrasker Klaus Vig Ødegaard, der er skolens bestyrelsesformand.
- Det vidste jeg ikke noget om. Det ville jeg meget gerne have haft kendskab til tidligere. Der er jo mindre end to uger, til børnene starter i skole, siger han.
Klaus Vig Ødegaard fortæller til avisen, at han øjeblikkelig vil tage hånd om sagen og få afklaret betydningen af den høje PCB.
- Jeg tager med det samme kontakt til Rynkevangskolens leder Niels Høgsberg, så vi kan gå i fælles front og lægge en hurtig strategi, siger han.
Foruden Rynkevangskolen er blandt andet bygning 1 på Skolen på Herredsåsen, Nyvangsparken Plejecenter og Materielgården i Kalundborg på listen, som du kan se på side 21 i det vedhæftede dokument ved at klikke på showfile.pdf nedenfor.