Den plagsomme virus bag Roskildesyge hærger i vores region i øjeblikket.
Også sygehusene er ramt af infektionen – og på Holbæk, Køge og Roskilde Sygehuse har det været nødvendigt at isolere patienter, der er plaget af den smitsomme sygdom, der kendes på diaré og opkast.
Det skriver Sjællandske.
Overlæge Jørgen Engberg fra Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Slagelse Sygehus forklarer til avisen, at de tager infektionen meget alvorligt.
Han understreger dog samtidig, at omfanget af smittede patienter ikke er værre end en normal vinter.