Roetransport torpederede kolonihave

Det kunne være gået grueligt galt, da en tonstung roetransport i morges kom på afveje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et lille koloniehavehus i Nakskov er blevet totaltskadet, efter at det her til morgen blev torpederet af en roetransport. Det skete omkring klokken 8:00 på Rødbyvej. Da roetransporten skulle svinge til højre, hoppede den bagerste vogn af og fortsatte ind i kolonihaveområdet.

Hverken chaufføren eller andre kom til skade ved uheldet. Politiet har nu sat en bilinspektør til at undersøge, hvorfor vognen røg af transporten.

 - Om det skyldes en fejl på transporten eller end fejl under påhægtningen ved vi ikke noget om endnu. Men hvis det viser sig, at chaufføren har begået en fejl, vil han nok få en bøde, siger vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjællands- & Lolland-Falsters Politi. 

 


Nyhedsoverblik