René Poulsen ror sig i OL-semifinale

Kajakroer René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub havde ingen problemer med at gå videre til semifinalerne i enerkajak ved OL.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kajakroeren René Holten Poulsen var mandag formiddag den første dansker i aktion, da kajakroerne indledte deres konkurrencer ved OL. Og det gik godt.

Han vandt sit indledende heat i 1000 meter enerkajak på Dorney Lake uden for London.

Semifinale i dag
René Holten Poulsen er således videre i konkurrencen, eftersom de fem første både i heatet var sikre på at gå videre.

Danskeren skal senere mandag i aktion i semifinalerne, som bliver roet fra klokken 11.58.

René Holten Poulsen blev i 2008 i Beijing OL-sølvvinder i 1000 meter toerkajak sammen med Kim Wraae.

Senere valgte Poulsen at gå over i enerkajak.

Flere konkurrencer
De to ror dog også sammen i London. Det sker i firerkajakken over 1000 meter, hvor de sammen med Emil Stær og Kasper Bleibach blev europamestre kort før OL.

Kajakroerne har mandag taget hul på deres OL-konkurrencer, efter at roerne lørdag afsluttede OL-disciplinerne på Dorney Lake.

/ritzau/


Nyhedsoverblik