Rejsekort tankede op med andre kunders penge

I 16 tilfælde har Rejsekort tanket op på en kundes rejsekort over en anden kundes betalingsaftale.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En fejl i systemet hos Rejsekort har skabt kludder i betalingerne, så der flere gange er trukket penge fra en kundes betalingsaftale, som så er blevet overført til en anden kundes rejsekort.

- Fejlen har betydet, at der i 16 tilfælde fejlagtigt er tanket op på en kundes rejsekort via en anden kundes betalingsaftale, skriver Rejsekort i en fejlmelding på sin hjemmeside.

Kontakter berørte kunder

Ifølge markedschef i Rejsekort Thomas Boe Bramsen er fejlen hurtigt blevet sporet og rettet.

- Rejsekort Kundecenter vil i de kommende dage kontakte de berørte kunder, og de kunder, der har lidt tab, vil blive kompenseret.

- Rejsekorts leverandør har rettet fejlen og vil i den kommende tid sikre, at der ikke er flere tilfælde. Vi beklager fejlen, skriver Rejsekort.

/ritzau/


Nyhedsoverblik