Psykiske patienter kan nu få afprøvet dørlåsning ved retten

Vejen er banet for flere retssager, hvor psykiatriske patienter kan få prøvet deres dørlåsning ved retten, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag accepterede retten i Holbæk præmisserne for en retssag om dørlåsning på Sikringen i Nykøbing Sjælland. Det kan bane vejen for en række lignende sager, spår advokat og landsformand for Krim Claus Bonnez, overfor Nordvestnyt. Det skriver Nordvestnyt

En mandlig patient, der i juni 2011 blev dømt til anbringelse på Sikringen, havde bedt om at få domstolsprøvet sin administrativt bestemte frihedsberøvelse med henblik på at søge erstatning, og det accepterede retten.

Advokat Claus Bonnez, der førte sagen, var overrasket.

- Det kom bag på mig, at det gik så nemt. At vi overhovedet kunne føre den her sag for retten. Det er der andre patienter, der vil få glæde af, sagde Claus Bonnez til Nordvestnyt efter retsmødet.

Claus Bonnez har arbejdet for at kunne domstolsprøve sagstypen i flere år.

Sagen, der drejer sig om tre dørlåsninger i 2013 samt én episode i 2014, ventes afgjort i slutningen af juni. Sikringen er en retpsykiatrisk afdeling med plads til 30 patienter, den huser landets farligste psykiatriske patienter, fortæller dagbladet Nordvestnyt.


Nyhedsoverblik