Protesterer mod kæmpe skorstene

Beboere ved Hejninge og Hyllerup vil ikke have deres udsigt ødelagt af 2 store skorstene. Derfor protesterer de nu mod, at der bliver opført et kraftværk i dere

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2 skorstene vil ødelægge udsigten for beboerne i området mellem Hejninge og Hyllerup. Det mener de selv. Derfor vil de nu lave indsigelser mod planerne om, at Energi Fyn får lov til at placere et nødstrømsanlæg.

Ansøgning er lige nu til naboorientering: Her skal beboerne i området tage stilling til, om de har nogle indsigelser. Derfor er de nu gået sammen om en underskriftindsamling.

- Vi håber jo på, at vi står stærkere sammen. At andre der hører om det her, også tænker, at det har de ikke lyst til, siger Ditte Heisz, der er beboer i området.

Energi Fyn har ansøgt Slagelse Kommune om at få lov til at placere et nødstrømsanlæg. Grunden til at de vil placere anlægget mellem Hejninge og Hyllerup er, at der i frovejen er en transformerstation, og den skal det nye nødstrømsanlæg kobles til.  

Slagelse Kommune har endnu ikke besluttet noget. Da de kun lige har modtaget ansøgningen fra Energi Fyn, og før de kan give tilladelse, er der meget der skal undersøges og godkendes. Derfor er det ikke sikkert, at Ditte Heisz får et kraftværk som nabo.

- Vi vil være rigtig ærgerlige over at have siddet med hænderne i skødet. Jorden er købt af Energi Fyn, og der er allerede taget jordprøver og den slags. Så rigtig meget er sat i gang, siger hun. 

Energi Fyn oplyser, at de har skrevet kontrakt med Energinet.dk, der ejer den overordnede infrastruktur til el og gas. Energi Fyn skal være med til at levere energi til vores landsdel, da vi i øjeblikket mangler. Og i fremtiden vil der kun være behov for endnu mere. Derfor er det nødvendigt at opføre nødstrømsanlæg, der kan slå til, når vi mangler strøm fra fx vindmøllerne. Energi Fyn fortæller, at anlægget gerne skulle stå færdigt i begyndelsen af 2016.

Det er først i begyndelsen af december, at Erhvervs, Plan og Miljøudvalget i Slagelse Kommune tager sagen op på et udvalgsmøde.


Nyhedsoverblik