Politikere sparer stort på hjerneskadede

Politikerne i Næstved Kommune vedtog tirsdag aften at skære dybt på hjælpen til hjerneskadede i kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et bredt politisk flertal blandt politikerne i Næstved Byråd valgte onsdag at gennemføre næsten hele det planlagte sparekatalog overfor handicappede og hjerneskadede i kommunen.

Planen fastlægger et helt nyt, og noget lavere serviceniveau i kommunen.

Kun Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti valgte at stemme imod den omfattende spareplan, hvor en besparelse på 1,5 million dog forinden var blevet fjernet.

Blandt de planlagte besparelser er, at en meget stor del af budgettet på Neuropædagogisk Center på Obovej skæres væk.

Politikernes beslutning mødes af voldsom kritik fra de pårørende, og Hjerneskadeforeningen siger, at de nu vil undersøge muligheden for at inddrage Ombudsmanden i sagen.

 


Nyhedsoverblik