Politiet leder fortsat efter Martin trods manglende spor

Selv om der endnu ikke er dukket spor op i sagen om forsvundne 28-årige Martin Svejgaard Helbo fra Ringsted, så fortsætter politiet sin eftersøgning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Københavns politi leder fortsat efter den forsvundne 28-årige Martin Svejgaard Helbo. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.

Martin Svejgaard Helbo blev sidst set lørdag 13. april omkring klokken 2 om natten tæt på sin bopæl på Nørrebrogade i København. Her havde han taget en taxa fra Vesterbro til efter en bytur.

Ingen spor

Der er ved efterforskningen - indtil nu - ikke fremkommet afgørende spor, der fortæller hvor Martin Svejgaard Helbo befinder sig.

Efterforskningen fortsætter, og man kan rette henvendelse med oplysninger til sagen til Københavns Politi på telefonnummer 114.

Både venner, familie og bekendte har ledt efter den 28-årige forsvundne, og flere tusinde har delt hans billede og efterlysningen af ham på Facebook.


Nyhedsoverblik