Politiet fraråder modangreb

Onsdag sendte den 47-årige Nicki tre røvere på flugt i Slagelse, da de forsøgte at frarøve hendes pung. Men politiet fraråder, at man tyr til selvforsvar under overfald

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Lad politiet om det. Sådan lyder opfordringen fra politiet, hvis du bliver udsat for et overfald.

Onsdag eftermiddag blev Nicki Hansen overfaldet i fodgængertunellen mellem Kongelyset og Antvorskov Allé. Her tog hun selv affære og skræmte de tre gerningsmænd på flugt. Men selvom udfaldet var positivt for Nicki Hansen, fraråder politiet, at man tager kampen op med sin overfaldsmand.

- Det Nicki gjorde er heltemodigt, men det er noget, vi fraråder folk at gøre. Man ved ikke, hvad det er for en gerningsmand, det kan være en desperat narkoman eller lignende, så kan det ende helt galt, fortæller Hugo Larsen fra lokalpolitiet i Slagelse.

I stedet råder politiet ofrene til at tilkalde politiet og lade dem tage konfrontationen.

Nicki Hansen slap helskindet fra sit møde med en bevæbnet overfaldsmand, men udfaldet kunne have været helt anderledes.

Signalement af gerningsmændene

Politiet leder efter de tre mænd, der onsdag eftermiddag forsøgte knivrøveri mod Nicki Hansen, men de har desværre sparsomme spor at gå efter, de beder derfor offentligheden om hjælp til at finde overfaldsmændene.

De tre gerningsmænd beskrives som:

  • Mellem 15-16 år
  • Alle tre har army cut frisure.
  • Alle tre iført dunjakker, mørke bukser og mørkegummisko med farve i snuden.
  • Alle tre udenlandsk af udseende, de to talte arabisk mens den ene talte dansk.

 


Nyhedsoverblik