Politiet efterlyser: Dement 72-årig savnes

72-årige Gerda Lisbeth Mølvig er natten til onsdag forsvundet fra et plejecenter i Ringsted. Nu beder politiet borgerne om hjælp til at lede efter hende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdatering: Den efterlyste er onsdag aften ved 17.30-tiden fundet, og eftersøgningen er derfor afblæst.

Midt- og Vestsjællands politi efterlyser den 72-årige Gerda Lisbeth Mølvig, der i løbet af natten til onsdag er forsvundet fra sin bopæl på Knud Lavard Centret, Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Gerda Lisbeth Mølvig er tidligere gået fra plejecentret, men er i disse tilfælde fundet i området tæt herpå.

Politiet har hele formiddagen ledt i området omkring plejecentret med politihunde uden at finde Gerda Lisbeth Mølvig.

Hun beskrives som:

  • 72 år
  • 155-160 centimeter høj
  • Kraftig af bygning
  • Gråt, mellemlangt hår
  • Ingen konkrete oplysninger om hendes tøj bortset fra, at hun som regel går i noget rødt tøj

Led i haver og grønne områder

Gerda Lisbeth Mølvig er dement, har et dårligt sprog, men griner næsten hele tiden og vurderes ikke at være i akut livsfare på nuværende tidspunkt.

Midt- og Vestsjællands politi og hendes pårørende frygter dog, at hun har mistet orienteringen eller befinder sig i hjælpeløs tilstand et eller andet sted. Borgerne opfordres derfor til at undersøge egne haver, grønne områder, skure og lignende i eftersøgningen af hende.

En helikopter er nu indsat i eftersøgningen af den forsvundne Gerda Lisbeth Mølvig.

Kontakt Midt- og Vestsjællands politi på telefon 46 35 14 48, eller nærmeste politi på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Gerda Lisbeth Mølvig har medvirket i TV ØST programmet Gammel nok, der viser livet på Knud Lavard Centret. Her kan du se flere billeder af hende:


Nyhedsoverblik