En 33-årig mand blev mandag aften anholdt under en større politiaktion på en adresse i Korsør.
Manden var efterlyst af Vestegens Politi og mistænkt for et knivstikkeri tidligere på dagen.
Knivstikkeriet fandt sted på en parkeringsplads på Taastrupgaardsvej. Offeret, en 44-årig socialmedarbejder, befandt sig i sin bil, da han angiveligt fik presset en kniv mod halsen og efterfølgende blev snittet i fingrene på den ene hånd.
Efter hændelsen stak gerningsmanden af, og man iværksatte derfor en eftersøgning af vedkommende.
Politiet ved ikke, hvorfor den 44-årige blev udsat for truslerne.