Politi måtte eskortere konfirmationskortege efter stenkast

En konfirmand i Slagelse blev fredag hentet af en flok Harley Davidson motorcykler, men måtte have hjælp af politiet, da unge kastede sten efter dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag måtte politiet køre ud og hjælpe en konfirmand i nordbyen i Slagelse. Konfirmanden kom kørende i en gruppe af Harley Davidson motorcykler, da unge på Kierulffsvej begyndte at kaste sten efter dem.

Nogle af stenen rammer en bil, så politiet kører til stedet.

Det er ikke sikkert, at den store dag blev ødelagt af de stenkastende unge, for betjentene endte med at eskortere kortegen resten af vejen.

Politiet mener at kende identiteten på den ene af de unge og forsøger nu at finde frem til ham.

- Vi ser selvfølgelig med alvor på sagen, for det er ikke noget, der skal foregå. Men heldvis så synes beboerne derude, at det var en fuldstændig tåbelig handling at kaste sten mod motorcyklisterne, så de ryster heldigvis også på hovedet, siger Ehm Christensen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik