Politiet søger efter oplysninger om to knivrøvere, der søndag aften gennemførte et væbnet røveri mod en Lidl-butik på Motalavej i Korsør.
Klokken 21.08 mødte de to mænd op i butikken med knive, og truede sig til pengene i kasseapparaterne.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.
De to mænd var begge maskerede, og derfor har politiet ikke mange informationer om dem, oplyser politiets vagtchef Anders Mikkelsen.
De to røvere beskrives således:
Den første mand
- Ca 180 centimeter høj
- Spinkel af bygning
- Talte engelsk, men det virkede påtaget
- Iført sort hue. Havde tynd maske over ansigtet, som han kunne se igennem
- Bar rød vinterjakke, muligvis af mærket North Face
- Bar sorte bukser og sko
- Havde en plasticpose
- Truede med en ca. 20 centimeter lang kniv med træskæfte
Den anden mand
- 180 centimeter høj
- Sort maskering over underansigtet
- Bar sort vinterjakke med et hvidt bogstav – et stort N.
- Bar sorte bukser med hvid stribe, muligvis af mærket Adidas
- Bar hvide sko.
- Medbragte kniv
Har du oplysninger i sagen, så kontakt lokalpolitiet i Slagelse på telefon 1-1-4.