Pokal på nye hænder

De var bagud fra start i kommunekampen, men i dag kunne Ringsted Raiders løfte kommunekampens vandrepokal, efter den i to måneder har tilhørt Sorø Saints.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der gik lidt tid, før Ringsted kommunes borgere fik øjnene op for kommunekampen. I marts måtte Lev Livet hjælpe lidt på vej med at dele flyers ud. Men nu har rygtet spredt sig.

I søndags troppede 401 personer i alderen ½-83 år op i Benløse-hallen for at dyrke zumba, bokwa, fodbold, løb, cykling, barnevognsræs og en masse andet motion. Dermed vandt Ringsted Raiders april-dysten i Lev Livets kommunekamp. Her handlede det nemlig om at samle flest personer til ét motionsarrangement.

- Mange siger, ja, vi skal nok komme. Men man er stadig ikke sikker på, om de kommer. Det gjorde de, og det var fedt, siger Anja Sølund, sundhedsambassadør, Ringsted Raiders.

I dag modtog hun sammen med sundhedsambassadør Susan Hemmingsen og eventarrangør Tina Sterup den en meter høje vandrepokal sammen med en masse børn foran Byskovskolen i Benløse.

- Der er gjort et godt stykke benarbejde med plakater og en masse aktivitet på facebook, siger Anja Sølund om succesen.

Kommunekampspokalen vil turnere Ringsted rundt. Den starter turnéen i REMA 1000 i Benløse.

På søndag d. 5. maj kan du se den pryde til TV2 ØST-løbet i Ringsted. Nåede du ikke at sikre dig et startnummer til løbet online, kan du nå det endnu. Fredag, lørdag og på løbsdagen søndag sælges der startnumre fra Anlægspavillionen i Ringsted.

I maj dystes der i kommunekampen, om at få flest med fra sin kommune til TV2 ØST-løbet. Hvis du løber og er med i Lev Livets kommunekamp, så husk at sende en mail levlivet@tv2east.dk og skriv: "Jeg løber for eks. Lolland Lions". Så er det måske din kommune, som vinder den store kommunekampspokal i maj. Der trækkes lod om Apple iPad mini blandt alle indsendte mails.


Nyhedsoverblik