Glemte dreng i børnehave

Efter at fem-årig dreng blev glemt i en børnehave i Næstved, skal alle kommunens institutioner tjekke op på deres lukkemetoder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Der skete det, der ikke må ske: En ansat i Lindegården børnehave i Næstved havde krydset Christian-Elias Wichmann af på en liste - som om han var blevet hentet. Men det var han ikke, og i stedet havde personalet set sit snit til at gå hjem en halv time før institutionen lukkede.

- Jeg tænker, at han kunne være løbet ud på den store vej og være blevet kørt ned - det er nok det værste, siger hans mor, Anna Wichmann.
Det var Christian-Elias Wichmanns storebror og far, der skulle hente ham den dag.
- De
hører så en dreng græde og komme løbende hen til hegnet. Det er jo så vores søn Christian-Elias, som er rigtig ked af det, fortæller Anna Wichmann.

Den fem-årige dreng kom hjem efter kort tid alene og havde ikke lidt nogen skade. 
Episoden får nu Næstved Kommune til at bede alle kommunens institutioner om at gennemgå den måde, de lukker institutionen ned på om eftermiddagen.
- Vi skriver ud til alle institutioner, hvad der skal være tjekket, når man lukker en institution. Lederne skal fortælle personalet, at de for eksempel altid skal gå en ekstra gang rundt på legepladsen og kigge ind på alle stuer og sikre, at der ikke er nogle børn tilbage, siger Bente Bækvad, som er kontorchef i daginstitutionsafdelingen i Næstved Kommune.

 

 


Nyhedsoverblik