Nyt kup: 150 vinterdæk stjålet

Endnu en virksomhed i Ringsted har været udsat for et større tyveri, hvor 150 vinterdæk er forsvundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sidste uge var det Autohuset i Ringsted, der måtte tilkalde politiet efter et større dæktyveri, og i den her uge er det firmaet Au2parts i samme by, der har haft besøg af ubudne gæster.

På et tidspunkt mellem lørdag aften og søndag aften har en eller flere gerningsmænd været forbi virksomheden på Huginsvej. Her er låsen til en køde brudt op, hvorefter en container er blevet rippet for hele 150 vinterdæk.

 - Det er skidt, at vi ikke kan have vores ting stående uden at nogen løber med det, siger Peter Jacobsen, der er daglig leder i Au2parts.

Læs også: Over 100 dæk stjålet fra autoforhandler

Forrige weekend var det en container hos Autohuset på nabovejen, det gik ud over. Her blev et 2 meter højt hegn ind til pladsen væltet, hvorefter containeren blev åbnet med en vinkelsliber. Autohuset fik stjålet over 100 nye sommerdæk.

 - Nu har vi sat mere overvågning op og vi laver runderinger flere gange i løbet af natten, siger Autohusets økonomichef Per Kraul, som understreger at tyveriet ikke vil få kosekvenser for kunderne. 

Politiet beder borgere være opmærksomme, hvis de bliver tibudt dæk til en mistænkeligt lav pris. Hvis nogen har set noget mistænkeligt omkring tispunkterne for de 2 tyverier, vil politiet gerne høre fra dem og kan træffes på telefon 114.


Nyhedsoverblik