Nyt kirkeskib til Hørve

I Hørve har de længe drømt om et nyt kirke-modelskib, men det var for dyrt, men så trådte frivillige til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som 900-årig har Hørve kirke det meste fra kalkmalerier i loftet til tv-hjørne for de mindste ved gulvet, men en ting mangler: Et kirkeskib til at hænge i loftet.

Menighedsrådet ønskede sig en kopi af Gislingebåden, som blev fundet i Lammefjorden få kilometer fra kirken midt i 1990´erne. Et skib fra vikingetiden, som passede til den gamle kirke, men prisen på 60-70.000 kroner var for meget for menighedsrådet.

Heldigvis trådte én af de lokale sognebørn til. Reinholdt Frandsen indvilligede i at bygge skibet, som han nu er i gang med sammen med sin svigersøn.

Det nye skib, der bliver lavet efter tro udmålinger og tegninger fra vikingeskibsmueet i størrelsesforholdet 1:5, bliver halvanden meter langt og med mast en meter højt.

Skibet skal være færdigt 16. juni, hvor biskop Peter Fischer-Møller kommer og indvier det.


Nyhedsoverblik