Ny brandchef springer fra stilling

Det nye Vestsjællands Brandvæsen må igen på jagt efter en ny beredskabschef. Den udsete kandidat har nemlig valgt at takke nej til stillingen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det nye Vestsjællands Brandvæsen har opgivet at få ansat en beredskabsdirektør i år.

Den udsete kandidat har nemlig takket nej til posten, og de seks kommuner bag har besluttet at vente til efter nytår med at slå stillingen op igen.

Det skriver Beredskabsinfo.

Den nye plan betyder, at stillingen først kan besættes den 1. april 2016.

I ventetiden bliver den hidtidige projektleder for det fælles beredskab konstitueret i stillingen. Samtidig skal de nuværende beredskabschefer udgøre en rådgivningsgruppe for ledelsen.

Det er kommunerne Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø, der slår deres brandvæsener sammen til Vestsjællands Brandvæsen. Den nye enhed skal etableres den 1. januar 2016. 


Nyhedsoverblik