Nu kan du få penge for at skrotte din brændeovn

Det går for langsomt med at kassere de gamle osende brændeovne og derfor tilbyder Miljøministeriet nu skrotpenge til dig, som vil skille dig af med din brændeovn fra 1990 eller før.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De gamle brændeovne forurener i gennemsnit næsten fem gange så meget som en ny. Derfor er en ny, landsdækkende skrotningsordning nu klar og betyder, at man fra i dag kan tjene 2.000 kroner på sin gamle brændeovn fra 1990 eller før.

- Brændeovne står for en stor andel af luftforureningen i Danmark og er hvert år skyld i for tidlige dødsfald og tilfælde af astma, bronkitis og andre luftvejslidelse, siger Michel Schilling, der er vicedirektør i Miljøstyrelsen, som administrerer ordningen.

Først til mølle

Der er afsat penge til den nye skrotkampagne til cirka 21.000 ud af de 150.000 brændeovne i landet produceret fra 1990 og før.

Tildelingen af skrot-penge kommer til at foregå efter først til mølle-princippet, og ifølge en pressemeddelelse fra Miljø – og Fødevareministeriet er ordningen allerede særdeles populær.

Skrotningsordningen løber frem til 2016, eller når puljen er tom.

Du kan læse mere her. 


Nyhedsoverblik