Næstved Museum har fået stjålet klokke

Næstved Museums bronzeklokke er blevet stjålet, og museet efterlyser folk, der har set den.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden 1937 har der hængt en bronzeklokke på Næstved Museum. Men torsdag opdagede museet, at klokken var væk. Det skriver museet i en pressmeddelelse.

Museet efterlyser derfor folk, der har set klokken et sted, og appellerer til bronzestøbere, der skulle få indleveret en klokke, om at kontakte museet.

Til Sjællandske siger museet afdelingsleder Palle Birk Hansen, at klokken er uvurderlig og den eneste af sin slags.

Stammer fra skib

Den er forsynet med en indskrift med ordene Ave Märja. Det er latin for Ave Maria med finsk islæt, og sandsynligvis stammer klokken fra et skib. Klokken er desuden udsmykket med roser og stammer givetvis fra 1800-årene.

Den er på et tidspunkt revnet, og revnen er standset med en rund udboring.

Klokken blev skænket til Næstved Museum i 1937 og har siden da hængt i en galge på husets hjørne.

 

 


Nyhedsoverblik