Motorcykel kørt ind i gummiged: Mand fløjet til Riget

Arkivfoto. Foto: TV ØST

En 69-årig mand fra Faxe blev torsdag morgen fløjet til Rigshospitalet efter en trafikulykke ved et vejarbejde. Hans tilstand er kritisk, men stabil.

En 69-årig mand fra Faxe blev torsdag morgen alvorligt kvæstet, han på motorcykel kørte sammen med en gummiged.

Uheldet skete klokken 8.57 ved det vejarbejde, der er i gang på Faxevej lige uden for Rønnede.

Trafikken styres her af en lysregulering, og den 69-årige mand kørte frem for grønt lys, da en gummiged vendte ved vejarbejdet. Den 69-årige kunne ikke undvige, og kørte ind i gummigeden.

Kritisk tilstand

Manden blev efterfølgende fløjet med ambulancehelikopter til Rigshospitalet til behandling for sine kvæstelser.

Hans tilstand betegnes fredag som stabil, men kritisk.

Føreren af gummigeden, en 22-årig mand fra Haslev, kom ikke noget til.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App