Moské i modvind

En serbisk moské i Skælskør havde første fredagsbøn i sidste uge, men allerede nu møder foreningen modstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skælskør Romers Multikulturel Forening er flyttet til Smidstrupvej i Skælskør, hvor de har købt et tidligere supermarket og bygget om.

- Det er dejligt. Vi manglede plads, siger foreningens talsmand, Durmis Durakovic.

Nu skal det være et sted for byens unge, og samtidig er der en moské, hvor foreningens muslimer kan bede.

Men indflytningen er ikke gået ubemærket hen hverken blandt naboer eller politisk.

Dansk Folkepartis Henrik Brodersen er forarget over, at borgerne og politikerne ikke er blevet informeret om moskéen, og han vil nu tage sagen op politisk.

I foreningen henholder man sig til, at de overholder lokalplanen, og de vil kæmpe for at blive liggende.

- Vi forstår ikke, at folk tror, vi er til fare for nogen. De må gerne kigge forbi. Alle er velkomne, siger Durmis Durakovic.


Nyhedsoverblik