Minister skal se på rejsekort-sag

Store prisstigninger for pensionister, der rejser på rejsekort. Trafikministeren skal nu se på sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

TV2 ØST fortalte lørdag om en prisstigning på 218 procent for pensionistbillet fra Slagelse til København.

I dag giver pensionister 23 kroner og 54 øre per vej, men fra den 24. januar bliver prisen sat op til 74 kroner og 88 øre - altså en prisstigning på 218 procent.

Ifølge Karin Nødgaard fra Dansk Folkeparti er det ikke en rimelig prisstigning. Hun har derfor nu rejst tre spørgsmål til ministeren. Hun frygter, at den store prisstigning vil få flere til at flygte fra den kollektive transport.

Se de spørgsmål ministeren skal svare på her:

Spørgsmål til Trafikministeren

- Af Karin Nødgaard

1. Hvad er trafikministerens holdning til, at der sker en prisstigning på 218%  for en billet fra Slagelse til København, når en pensionist benytter sig af rejsekortet?

2. Ministeren bedes oplyse om, det har været hensigten med indførelsen af rejsekortet, at det bliver billigere for en pensionist at købe en almindelig 65-billet i stedet for at benytte rejsekortet?

3. Finder ministeren at det for borgere, herunder pensionister, der oplever en stigning på 218%  på en rejse, hvor rejsekortet benyttes, er oplagt at benytte sig af den kollektive trafik og at det er vejen frem for at få flere mennesker til at benytte sig af den kollektive trafik som regeringen ønsker?


Nyhedsoverblik